-Og hvad blev der egentlig af Dizzy Mizz Lizzy? Forsanger og guitarist i det legendariske band, Tim Christensen, er gået solo, og det er blevet til en ny runde rocknumre. De præsenteres på SPOT version 6.0 i en rå og ufærdig version inden studiearbejdet går i gang. De 12 til 15 numre er en del af Tim Christensens kommende solo-album. Hvilke musikere, der skal medvirke, er endnu en hemmelighed, men sangene er ovre i den mere skrabede og til tider psykedeliske genre. Der vil også blive plads til et par ballader og noget gedigent rock.