Godspeed spiller sanselige og fængende popsange med en snert af jazz. Udover det grænsesøgende musikalske univers leverer bandet et sceneshow, der appellerer til indlevelse gennem både æteriske dufte (!) og flot scenografi, som er lavet i samarbejde med blandt andre en bronzekunster. Bandet har spillet på sommerens største festivaler og hevet glimrende anmeldelser i hus. Godspeed er en gammel engelsk vending, der betyder noget i retningen af : "God rejse og vend snart tilbage".