Fleron var oprindeligt en akustisk duo bygget omkring guitar og bas. Efter en workshop for danske musikere i London fik musikbranchen øjnene op for Flerons talent, og det fik bandet til at udvide besætningen med trommer, tangenter og endnu en guitar. Fleron spiller i Ridehuset sin første offentlige koncert. Det unge band med Thomas Fleron på stærk personlig vokal skal nok sørge for en af SPOT 6.0s helt store oplevelser.